-
1 god
adjektiv1. god, som fungerer udmærket, som er positiv m.m.En god ven er en nær og pålidelig (dejlig, rar, sympatisk) ven2. god, dygtigDen kvinnliga rapparen är både bättre och roligare än den manliga, hon är bäst och roligast
Den kvindelige rapper er både bedre og sjovere end den mandlige, hun er den bedste og den sjoveste3. rigelig4. god, rar, sympatisk, som tænker på andre og vil gøre det godeEn god människa (tydelig udt. af d)
God bättring!, God fortsättning!, God kväll! (Gokväll!)
God bedring!, Godt Nytår!, Godaften!6. velsmagende, som smager godtSærlige udtryk:Gå i god för någon/något; Lova att betala för någon, som inte själv kan
Love at man kan stole på nogen/noget; Love at betale for nogen, hvis vedkommende ikke selv kanHolde sig for god til noget, mene at noget er forkert og derfor ikke ville gøre detVærge, tilsynsførende for umyndig eller fraværende personSå god som någon: En utmaning så god som någon
Som er meget god (udmærket): En rigtig god udfordring(Være) af det gode (fordelagtig, positiv) -
2 fet
adjektiv1. meget tyk, alt for godt i stand2. fedtholdig, fed (fx om mad)Spara på smöret, den feta osten, den feta skinkan och den feta grädden!
Spar på smørret, den fede ost, den fede skinke og piskefløden!
3. fedtet (om hud, hår)Fett hår och orakad, usch!
Fedtet hår og ubarberet, bvadr!
4. indbringende, som giver noget5. fed, skidegod, heftig, pæn, sjov m.m. (hverdagssprog/slang)Fet lördagskväll på Café Hipp, godaste mackorna, fetaste killarna och fett sväng med Östens orkester
Fed lørdag aften på C.H., de lækreste sandwich, de pæneste fyre og skidegod musik med Ö's orkester
6. om hash, joint m.m. (substantivisk brug) (hverdagssprog/slang)Ska vi mecka en fet?
Skal vi rulle en joint?
fett med bra; fett med kul; fett med snygg
meget god(t); meget sjovt; meget pæn
Meget fed (overvægtig, tyk)
-
3 fet
adjektiv1. meget tyk, alt for godt i stand2. fedtholdig, fed (fx om mad)Spara på smöret, den feta osten, den feta skinkan och den feta grädden!
Spar på smørret, den fede ost, den fede skinke og piskefløden!3. fedtet (om hud, hår)Fett hår och orakad, usch!
Fedtet hår og ubarberet, bvadr!4. indbringende, som giver noget5. fed, skidegod, heftig, pæn, sjov m.m. (hverdagssprog/slang)Fet lördagskväll på Café Hipp, godaste mackorna, fetaste killarna och fett sväng med Östens orkester
Fed lørdag aften på C.H., de lækreste sandwich, de pæneste fyre og skidegod musik med Ö's orkester6. om hash, joint m.m. (substantivisk brug) (hverdagssprog/slang)Ska vi mecka en fet?
Skal vi rulle en joint?Sammensatte udtryk:fett med bra; fett med kul; fett med snygg
meget god(t); meget sjovt; meget pænSærlige udtryk:Meget fed (overvægtig, tyk) -
4 guld
substantiv1. guldVikten för guld mäts i gram (ibland uns), vikten för ädelstenar mäts däremot i carat (c) (c=0,2 gram)
Guldets vægt måles i gram (af og til 'ounce'), ædelstenes vægt måles derimod i carat (c)
2. guldmedalje3. penge (hverdagssprog/slang)guldmynt; guldsalt; guldsand; guldtråd
guldmønt; guldsalt; guldsand (sand med guldkorn); guldtråd
Have et hjerte af guld, være venlig/hjælpsom/storsindet/trofast
Love nogen guld og grønne skove, rigdom og lykke
Vara guld värd, vara värd sin vikt i guld
Være guld værd, være enestående dygtig (nyttig)
Alt er ikke så fint (smukt, flot) som det ser ud
-
5 guld
substantiv1. guldVikten för guld mäts i gram (ibland uns), vikten för ädelstenar mäts däremot i carat (c) (c=0,2 gram)
Guldets vægt måles i gram (af og til 'ounce'), ædelstenes vægt måles derimod i carat (c)2. guldmedalje3. penge (hverdagssprog/slang)Sammensatte udtryk:guldmynt; guldsalt; guldtråd
guldmønt; guldsalt; guldtrådSærlige udtryk:Have et hjerte af guld, være venlig/hjælpsom/storsindet/trofastLove nogen guld og grønne skove, rigdom og lykkeVara guld värd, vara värd sin vikt i guld
Være guld værd, være enestående dygtig (nyttig)Alt er ikke så fint (smukt, flot) som det ser ud -
6 värld
substantiv1. verden, verdensalt2. vores planet, jordenVilken är världens största fågel?
Hvilken er verdens største fugl?
3. del af verden (fx et område, en gruppe m.m.)G. styrker sin virksomhed i den afrikanske verden
vuxenvärlden; västvärlden; växtvärlden
voksenverden; Vesten; planteverden
Den gamla världen, Europa, Asien och Afrika
Få noget ud af verden, få fjernet fra dagsordenen
Komma till världen; Gå ur världen
Komme til verden, fødes; Dø
Sætte børn i verden, sørge for efterkommere
Aldrig i världen, inte för allt i världen
For alt i verden, under alle omstændigheder
Ud i den store verden, til andre lande hvor der foregår noget (meget)
Meget, meget enkelt (nemt)
Livet med familien, vennerne, arbejdskammeraterne
Vad (vem, hur, var) i all världen?
Hvad (hvem, hvordan, hvor) i al verden?
-
7 värld
substantiv1. verden, verdensalt2. vores planet, jordenVilken är världens största fågel?
Hvilken er verdens største fugl?3. del af verden (fx et område, en gruppe m.m.)G. styrker sin virksomhed i den afrikanske verdenSammensatte udtryk:vuxenvärlden; västvärlden; växtvärlden
voksenverden; Vesten; planteverdenDen gamla världen, Europa, Asien och Afrika
Særlige udtryk:Få noget ud af verden, få fjernet fra dagsordenenKomma till världen; Gå ur världen
Komme til verden, fødes; DøSætte børn i verden, sørge for efterkommereAldrig i världen, inte för allt i världen
For alt i verden, under alle omstændighederUd i den store verden, til andre lande hvor der foregår noget (meget)Meget, meget enkelt (nemt)Livet med familien, vennerne, arbejdskammeraterneVad (vem, hur, var) i all världen?
Hvad (hvem, hvordan, hvor) i al verden? -
8 fysik
substantiv2. fysik, kropsbygningBabben (Barbro) orkar mycket, hon har faktiskt en riktigt god fysik (en järnfysik)
B. orker (kan holde til) meget, hun har faktisk en meget god fysik (et jernhelbred)
kvantfysik; kärnfysik; rymdfysik
kvantefysik; kernefysik; rumfysik
-
9 fysik
substantiv2. fysik, kropsbygningBabben (Barbro) orkar mycket, hon har faktiskt en riktigt god fysik (en järnfysik)
B. orker (kan holde til) meget, hun har faktisk en meget god fysik (et jernhelbred)Sammensatte udtryk:kvantfysik; kärnfysik; rymdfysik
kvantefysik; kernefysik; rumfysik -
10 suverän
adjektiv1. suveræn, helt selvstændigDet finns en mängd icke suveräna stater i världen, dvs. regioner som inte är självständiga
Der findes en mængde suveræne stater i verden, dvs. regioner der ikke er selvstændige
2. overlegen, uovertruffenVardagsslang för suverän är suvve, suvvo och syvve
4. meget udmærket (også som forstærkn.ord)DN - en suveränt bra tidning?
DN - en meget god avis? (Dagens Nyheter)
-
11 suverän
adjektiv1. suveræn, helt selvstændigDet finns en mängd icke suveräna stater i världen, dvs. regioner som inte är självständiga
Der findes en mængde suveræne stater i verden, dvs. regioner der ikke er selvstændige2. overlegen, uovertruffenVardagsslang för suverän är suvve, suvvo och syvve
4. meget udmærket (også som forstærkn.ord)DN - en suveränt bra tidning?
DN - en meget god avis? (Dagens Nyheter) -
12 hästminne
substantivHästminne är bra att ha, hönsminne inte alls bra
Det er godt med en god hukommelse, men ikke godt med en dårlig (en hønsehjerne)
-
13 skick
substantiv1. (til)stand, form, forfatning, ordenI (halv)dåligt skick, i gott skick, i toppskick
I (ret) dårlig stand, i god stand, i meget god stand
2. skik, facon, optræden, fremtræden3. traditionEn sympatisk optræden, gode manerer
-
14 hästminne
substantivHästminne är bra att ha, hönsminne inte alls bra
Det er godt med en god hukommelse, men ikke godt med en dårlig (en hønsehjerne) -
15 skick
substantiv1. (til)stand, form, forfatning, ordenI (halv)dåligt skick, i gott skick, i toppskick
I (ret) dårlig stand, i god stand, i meget god stand2. skik, facon, optræden, fremtræden3. traditionSærlige udtryk:En sympatisk optræden, gode manerer -
16 elevrådsordförande
substantivElevrådsformanden er meget god til at snakke, argumentere
-
17 näsa
substantiv1. næse (anatomi m.m.)Vår lärare petar sig alltid i näsan, usch!
Vores lærer piller altid næse, bvadr!
Jag går helst inte ut idag, jag är täppt i näsan
Jeg går helst ikke ud idag, jeg er lidt forkølet, min næse er tilstoppet
Alexandra har verkligen näsa för att leta upp vackra, antika smycken
A. har meget god sans for at finde smukke, antikke smykker, har næse for det
S. er en type der altid bliver snydt eller taget ved næsen af nogen
Att gå dit näsan pekar betyder att inte tänka sig för eller att inte tänka på eventuella konsekvenser
At gå derhen hvor næsen peger betyder at ikke tænke sig om eller at ikke tænke på eventuelle konsekvenser
näsben; näsbrosk; näsgång; näsrygg
næseben; næsebrusk; næsegang; næseryg
Have ben i næsen, være skrap
Give nogen en over næsen, give en skarp irettesættelse
Stå där med lång näsa, få lång näsa
Få en lang næse, blive skuffet/snydt
Stå på näsan, ramla
Falde, hovedkulds
-
18 oslagbar
adjektivEn rekord, som ikke kan slås
2. meget god, fremragende -
19 smaskig
adjektiv1. meget god, velsmagendeGode madder, sandwicher
2. udmærket, hyggelig, sympatisk, pæn m.m. (hverdagssprog/slang) -
20 elevrådsordförande
substantivElevrådsformanden er meget god til at snakke, argumentere
См. также в других словарях:
Assembler — er lavnivau programmeringssprog. I praksis er det bare en symbolsk måde at skrive maskinkode på, eventuelt kombineret med et simpelt makrosystem. Da sproget afhænger af maskinarkitekturen, taler man eksempelvist om x86 assembler, ppc assembler,… … Danske encyklopædi
knippelgod — knip|pel|god adj., t, e (som er meget god) … Dansk ordbog
knippel — I knip|pel 1. knip|pel sb., knip(pe)len, knipler, kniplerne (politistav) II knip|pel 2. knip|pel ubøj. adj. (ÆLDRE meget god) … Dansk ordbog
Pferd — (s. ⇨ Ross). 1. A blind Ferd trefft gleich (gerade) in Grüb herein. (Jüd. deutsch. Warschau.) 2. Alte Pferde achten der Peitsche nicht. Lat.: Psittacus senex ferulam negligit. (Gaal, 926.) 3. Alte Pferde gehen nicht durch. Holl.: Het hollen is… … Deutsches Sprichwörter-Lexikon
Viel — 1. All ste vööl is ongesond. (Kleve.) – Firmenich, I, 381, 8; für Holstein: Schütze, IV, 297; hochdeutsch bei Latendorf II, 5; Eyering, I, 27. 2. Allto vîl is ungesund. – Schambach, I, 240. Lat.: Quod nimium est, fugito. (Cato.) (Philippi, II,… … Deutsches Sprichwörter-Lexikon
Mann — 1. A blind man may perchance hit the mark. – Tauben und Hühner Zeitung (Berlin 1862), Nr. 6, S. 46. 2. A Mann a Wort oder a Hundsfott. (Ulm.) 3. A Mann wie a Maus ün a Weib wie a Haus is noch nit gleich. (Jüd. deutsch. Warschau.) Will sagen, dass … Deutsches Sprichwörter-Lexikon
Differences between Norwegian Bokmål and Standard Danish — Danish and Norwegian Bokmål (the most common standard form of written Norwegian) are very similar languages, but differences between them do exist. The languages are mutually intelligible, with the primary differences being in pronunciation and… … Wikipedia
Fragen — 1. An vielem Fragen erkennt man einen Narren. »In den Hospitälern bemerkt man, dass die Narren vorzüglich gern Taback schnupfen. In der Gesellschaft erkennt man sie an dem vielen Fragen.« It.: Chi troppo dimanda ha testa di matto. (Pazzaglia, 88 … Deutsches Sprichwörter-Lexikon
Herr — 1. Ain Herr, der zu lugen lust hat, dess diener seind alle gottloss. – Agricola II, 221. 2. Alle sind Herren, wer ist Sklave? 3. Alles kamme unsem leiwen Heren alleine anvertruggen, awwer kein jung Méaken un kein draug Hög. (Westf.) Alles kann… … Deutsches Sprichwörter-Lexikon
§ 49. Komma eller ikke komma — (1) HOVEDREGEL: FAST SLUTKOMMA, VALGFRIT STARTKOMMA Der skal normalt altid sættes slutkomma efter en ledsætning (se dog punkt 2.b og punkt 6 nedenfor), hvorimod det som hovedregel er valgfrit om man også vil sætte startkomma foran ledsætningen… … Dansk ordbog
Leben (Verb.) — 1. Allens, wat liewet, dat liewet gêrn. (Waldeck.) Holl.: Al, wat leven heeft ontvangen, gaat op losse en looze gangen. (Harrebomée, II, 19.) 2. Anders lebt man bei uns, anders zu Rom. 3. Aso lang man lebt, thur (darf) män nit reden; as män… … Deutsches Sprichwörter-Lexikon
